Tarifuro: Vil nye amerikanske politikker øge job eller synke vækst?

Tarifuro: Vil nye amerikanske politikker øge job eller synke vækst?

Mens handelsspændinger fortsætter med at simre, ryster de seneste tiltag fra den amerikanske administration op i Florida og videre. En heftig told på 50 % på forskellige hverdagsting fra Brasilien, herunder forbrugsvarer som kød, kaffe, cement og træ, er netop ramt og påvirker cirka 65 % af USA's import fra det sydamerikanske land. Denne omfattende foranstaltning har til formål at styrke levebrødet for nordamerikanske arbejdere ved at skabe job og tilskynde til økonomisk vækst, men dens implikationer lader mange undre sig: Er takster virkelig løsningen?

Som genlyd af historiske præcedenser finder den nutidige toldstrategi rødder i begivenheder som Smoot-Hawley Tariff Act fra 1930. Dengang var denne lovgivning designet til at hæve importafgifterne for at hjælpe amerikanske virksomheder og landmænd, men alligevel gav den dramatisk bagslag og bidrog til en massiv økonomisk nedtur. Faktisk faldt USA's BNP efter vedtagelsen af ​​Smoot-Hawley-loven med 46 % fra 1929 til 1933. Sådanne tidligere erfaringer rejser kritiske spørgsmål om effektiviteten af ​​nuværende toldpolitikker; kunne de bane vejen for en gentagelsessituation?

Historiens lektier

Smoot-Hawley Tariff Act var et afgørende øjeblik i amerikansk historie, og hævede de gennemsnitlige takster med omkring 20 % og var sidste gang, Kongressen satte satserne direkte. Selvom det oprindeligt blev opfattet som et middel til at beskytte amerikanske interesser, førte handlingen til sidst til et lammende fald i både import og eksport, hvilket næsten halverede den globale handel under den store depression. Det er en skarp påmindelse om det potentielle nedfald fra uheldige økonomiske beslutninger, som bemærket af Britannica.

Spol frem til i dag, og de igangværende debatter om konsekvenserne af tariffer lever i bedste velgående. Som Politikcirkel påpeger, at langvarige toldkrige kan sætte skub i inflationen, kvæle innovation og skade diplomatiske forbindelser. Med præsident Trumps tidligere toldsatser mod lande som Kina, Canada og EU har virkningerne været tydelige på amerikanske virksomheder, som ofte har presset forbrugerpriserne op og belastet de globale forsyningskæder.

Den økonomiske indvirkning

Især kommer tolden på brasilianske varer på et tidspunkt, hvor inflationen i USA er forblevet uventet lav. Analytikere bemærker, at flere faktorer bidrager til denne modstandsdygtighed: Taksterne er ikke så byrdefulde, som man engang troede, virksomheder havde forudset prisstigningerne og fyldt lagerbeholdningen op, og mange virksomheder absorberer i øjeblikket omkostninger i stedet for at overføre dem til forbrugerne. Alligevel er den langsigtede levedygtighed af disse tariffer tvivlsom, især i betragtning af at protektionistiske politikker typisk skader økonomisk vækst og innovation.

• Historically, Brazil’s heavy reliance on tariffs has stunted its productivity; average growth since the 1980s stands at a mere 2.5%, while productivity growth has stagnated at about 0.5% annually.
• Moreover, output per employee has remarkably decreased from 46% of the American worker’s output in the 1980s to just 25.6% today, a stark signal that high tariffs can impose barriers that lead to stagnation.
• Brazilians currently face tariffs averaging 11.5% on machinery and equipment, far above those of their regional peers, which also curtails innovation and hampers competitiveness.

I dette klima kan målene for den nuværende amerikanske takststrategi – at øge hjemmearbejdspladser og livskvalitet – give bagslag, som de har gjort i historiske sammenhænge. Den delikate balance mellem beskyttelse af amerikanske job og fremme af åben handel er fortsat i søgelyset, hvor mange går ind for en mere nuanceret tilgang, der omfatter diplomatisk engagement og multilateralt samarbejde i stedet for isolationistiske politikker.

Sammenfattende, mens et stærkt forsvar for indenlandske industrier ofte resonerer godt hos vælgerne, tyder de historiske erfaringer omkring takster på, at forsigtighed er berettiget. Når vi navigerer gennem disse komplekse økonomiske farvande, er det vigtigt at overveje de langsigtede konsekvenser af sådanne tariffer. Vil de virkelig fremme vækst, eller vil de hindre innovation og føre os ned ad en velbegået vej med økonomiske nedgangstider? Det vil tiden vise.