Sæson af skabelse starter midt i presserende bekymringer om klimakrise

Sæson af skabelse starter midt i presserende bekymringer om klimakrise

Da vi markerer ankomsten af ​​september, udfolder en betydelig højtid sig for kristne over hele kloden: Skabelsens sæson. Denne årlige fejring, der starter den 1. september og løber frem til den 4. oktober, er på linje med Skabelsens Bededag og kulminerer på St. Frans af Assisis festdag. Årets tema, "fred med skabelsen", er smukt symboliseret af en due, der bærer en olivengren, hvilket afspejler et opfordring til harmoni mellem menneskeheden og den naturlige verden. Men mens vi omfavner denne sæson, bliver vi mindet om den presserende hastendehed, der fremhæves af en nylig rapport fra Verdens Meteorologiske Organisation. Resultaterne indikerer en 80% sandsynlighed for, at mindst et af de kommende fem år vil overgå 2024 i varme, med en mærkbar opvarmning i den arktiske region, der overgår de globale gennemsnit. Med sådanne alarmerende data bliver konsekvenserne for vores miljø alt for tydelige, da vi står over for ekstreme vejrfænomener som hedebølger, intens nedbør, tørke og stigende havniveauer.

Skabelsens sæson tjener som en stærk påmindelse for kristne om at forny deres forpligtelse til miljøforvaltning. Det handler ikke blot om bøn, men også handling, der opfordrer lokalsamfund til at tage håndgribelige skridt mod at beskytte Jorden. I denne ånd er ressourcer blevet stillet til rådighed, herunder en revideret lektionbog med passende titlen "Sæson for skabelse, en økumenisk fest." Denne nyttige vejledning er udviklet af biskoppelige præster og indeholder læsninger, bønner, salmer og liturgier, der henvender sig til alle tre liturgiske år, og som kan downloades for at hjælpe menigheder i deres helligholdelse. Derudover tilbyder Episcopal Church et rigt udvalg af ressourcer dedikeret til økoretfærdighed, herunder en podcast-serie, der tackler klimaproblemer direkte, samt daglige bønalarmer og andagter for deltagere gennem hele sæsonen.

Fortalervirksomhedens rolle

Disse bestræbelser giver dyb genklang i den bredere klimasamtale, der spænder over forskellige religiøse trosretninger. For eksempel anerkender den katolske kirke klimaændringer som et væsentligt moralsk spørgsmål, der udgør en direkte trussel mod sårbare befolkningsgrupper. Kirken knytter sin miljøforvaltning til dens sociale lære og opmuntrer tilhængere til at se den naturlige verden som en værdifuld gave fra Gud. Pave Frans har været særlig højrøstet om disse bekymringer og opfordret til øjeblikkelig kollektiv handling i sin encyklika "Laudato Si" fra 2015. Ved at understrege den indbyrdes forbundne sammenhæng mellem al skabning, rammer han klimaændringer ikke blot som en miljøkrise, men som en dyb moralsk udfordring. Dette perspektiv gentages af kirkeledere, som aktivt går ind for politikker, der tager sigte på at adressere den usikre balance på vores planet, især under vigtige internationale diskussioner som FN's klimaforhandlinger.

For at styrke deres indflydelse lancerer forskellige bispedømmer grønne programmer for at minimere deres CO2-fodaftryk, såsom installation af solpaneler og implementering af bevaringsinitiativer. Uddannelse er også på forkant med deres strategi, hvor mange institutioner inkorporerer miljøstudier i deres læseplaner for at fremme en større forståelse og lydhørhed over for klimaproblemer blandt studerende.

Mobiliserende fællesskaber

Men at engagere sig i handling er ikke begrænset til formelle institutioner. Kirker over hele kloden opmuntrer deres menigheder til at vedtage bæredygtig praksis i hverdagen. Derudover tjener partnerskaber med videnskabsmænd og miljøorganisationer til at forankre deres indsats inden for forskning, hvilket yderligere styrker deres fortalervirksomhed. Det er afgørende at styrke den yngre generation; mange kirker igangsætter programmer for at dyrke miljøbevidste ledere, der kan drive bevægelsen fremad. At give mulighed for trosbaseret refleksion over krydsfeltet mellem spiritualitet og natur inviterer troende til en dybere forbindelse med Skaberen og skabelsen.

Når denne skabelsessæson begynder, er der et ubestrideligt krav om enhed blandt trossamfund i forhold til at håndtere klimaændringer. Det er ikke længere et spørgsmål om individuel handling, men derimod en kollektiv bevægelse mod omfattende løsninger. Lad os ikke glemme konsekvenserne af de seneste politiske ændringer, der har forstyrret finansieringen af ​​vedvarende energi. Efter præsident Trumps ændring af energipolitikken, som favoriserede produktion af fossilt brændstof og hindrede vindudvikling naivt, befinder vi os i et afgørende tidspunkt, der beder om fornyet engagement. Udløbet af solenergiskattefradraget til boliger i slutningen af ​​2025 øger kun, hvor presserende overgangen til bæredygtig praksis er.

Som konklusion, lad dette være en tid med refleksion, fornyelse og beslutsom handling, når vi omfavner Skabelsens Årstider. Med alarmerende fremskrivninger og et presserende behov for intervention, har vi sammen magten til at gøre en forskel – ikke kun for os selv, men for kommende generationer. Vi bliver mindet om, at uanset hvor du finder noget værd, er der altid noget at sige til at tage sig sammen og presse på for forandring.

For mere information om sæsonen for skabelse, besøg Episkopal Nyhedstjeneste, og udforsk ressourcer fra Forenende klimaaktion og indsatsen beskrevet af MAWEB.