Fejrer seks år for ærkebiskop Elpidophoros: Et kald til enhed

Fejrer seks år for ærkebiskop Elpidophoros: Et kald til enhed

I dag markerer en bemærkelsesværdig milepæl for det ortodokse samfund, da vi fejrer seks-årsdagen for ærkebiskop Elpidophoros af Amerikas trone. Denne betydningsfulde begivenhed fandt sted den 22. juni 2019 i Archdiocesan Cathedral of the Holy Trinity i New York, NY. Ceremonien var ikke kun en lokal sammenkomst; det tiltrak ortodokse hierarker, præster, lægfolk fra ærkebispedømmet og en bred vifte af trosledere og civile myndigheder, som kom sammen for at ære denne betydningsfulde begivenhed. Som Orthodox Times bemærker, var det en begivenhed præget af håb og en opfordring til enhed blandt de ortodokse troende.

I sin tronbesættelsestale understregede ærkebiskop Elpidophoros det afgørende behov for intra-ortodoks enhed, hvilket er et tema, der genlyder gennem kristen historie. Den nylige markering af 1700-året for koncilet i Nicaea i sidste måned tjener som en gribende baggrund for denne opfordring til enhed. Koncilet, som fandt sted i 325 e.Kr., var afgørende for udformningen af ​​den kristne doktrin og etableringen af ​​den nikenske trosbekendelse, en grundlæggende erklæring om tro, der stadig reciteres i mange kristne liturgier i dag. Som skitseret af GOARCH, minder dette jubilæum os ikke kun om vores fælles tro, men vigtigheden af ​​dialog og forsoning mellem forskellige kristne trosretninger.

En varig arv

Koncilet i Nicaea blev indkaldt af den romerske kejser Konstantin den Store, med det formål at tackle arianismens kætteri, som hævdede, at Kristus var et skabt væsen, der var mindre end Gud Faderen. Med et bemærkelsesværdigt fremmøde på over 300 biskopper havde rådet til formål at etablere en samlet kristen trosbekendelse og at løse igangværende stridigheder om Kristi natur. Catholic News Agency fremhæver, at den næsten enstemmige beslutning, der blev truffet dér, blev en hjørnesten i kristen tro, der bekræfter, at Sønnen ikke er skabt af sand Gud, født. Dette indkapsler essensen af ​​Kristi evige forhold til Faderen.

Den nikenske trosbekendelse, udviklet på koncilet, bragte ikke kun klarhed over århundreders teologiske debat, men lagde også grunden til fremtidige økumeniske diskussioner. Denne røde tråd af tro er vævet ind i selve stoffet i vores kristne liv i dag. Både ortodokse og katolske samfund anerkender dette grundlæggende øjeblik i kirkens historie som en sejr for enhed midt i splittelsen, hvilket gentager ærkebiskop Elpidophoros' fortsatte bestræbelser på at fremme økumenisk dialog og forsoning som en del af hans kirkelige tjeneste.

Kirkens enhed i moderne tid

På dette jubilæum, mens vi reflekterer over vigtigheden af ​​enhed, opfordrer ærkebiskop Elpidophoros os til at fokusere på at være "én og hellig" som ortodokse kristne. Hans forpligtelse til at fremme kristen enhed er lige så relevant i dag som under Konstantins tid, hvor splittelser truede den begyndende kirke. Arven fra kirkemødet i Nicaea illustrerer, hvor vigtigt det er for kristne af alle traditioner at engagere sig i dialog og bøn, når vi søger en fælles identitet i troen.

Evangeliets læsning for i dag fra Matthæus (4:18-23), som fortæller Peters og Andreas kaldelse, symboliserer yderligere vores fælles mission som Kristi efterfølgere, og gentager hans opfordring til at udbrede den gode nyhed og opbygge et fællesskab af troende. Når vi ser fremad, er det klart, at vægten på samvær fortsat er afgørende for ortodoksiens vitalitet i den moderne verden.

Hvert år, når vi fejrer disse historiske milepæle, er det vigtigt at erkende deres betydning i vores igangværende søgen efter enhed. Ærkebiskop Elpidophoros lederskab varsler en lys fremtid, hvor forskellige kristne traditioner kan mødes mere fuldt ud og omfavne vores fælles tro og samtidig respektere vores forskelligheder. Her er til en fremtid, hvor ånden fra koncilet i Nikæa fortsætter med at guide os mod større enhed og forståelse.